Vi deler viden om LEAN i børnehøjde

LEAN blog for alle der arbejder med børn!

Jeg har hørt at der mangler noget – noget, som virkelig kan gøre en forskel når man arbejder med børn og unge – uanset om det er:

  • Vuggestuebørn
  • Dagplejebørn
  • Børnehavebørn
  • SFO børn
  • Skolebørn
  • Klubbørn

Der er måske også brug for det når vi er derhjemme og “bare” er sammen med de kære børn.

Der er brug for et sted hvor alle de gode LEAN-ideer bliver samlet op og formidlet på tværs af kommune og regions-grænser.

Det er ikke de store forkromede projekter der skal formidles her – men de små ideer, som gør hverdagen nemmere – som gør en forskel nu og her, så der bliver mere tid til børnene!

Hjælp med at gøre bloggen til et aktiv i hverdagen – kom med input – skriv gerne til “blogmaster” hvis du har indlæg som du gerne vil have på siden. – eller svar på de forskellige indlæg der er “med fra starten”

Det er mit håb, at alle vil tage godt imod dette initiativ, som er lavet fordi vidensdeling og sparring er vigtig – vi skal jo ikke alle opfinde den dybe tallerken – den er i mange tilfælde fundet.

Brug siden aktivt – kom med jeres tip og kom med en efterlysning af en ide, til en given udfordring.

Har du en succes-historie som du gerne vil dele med os andre – så skriv om det under indlægget af samme navn, eller få den postet under fanen succes med LEAN – her er der også mulighed for at linke til forskellige hjemmesider eller artikler som beskriver jeres succes med LEAN i børnehøjde.

Udgivet i Ikke kategoriseret, LEAN i børnehøjde | Tagget , , , ,

Manuelle tavler kan bruges til mange ting – også i børnehøjde

Der er mange grunde til at anvende tavler, også når vi arbejder med børn, uanset om det er “tæt på børnene” eller på kontoret, hvor der er brug for lidt overblik.

Tavlen skal under alle omstændigheder skabe værdi, og tænkes godt igennem inden man bare hænger en tavle op og siger “så går vi igang”.

Skab overblik med tavlen

Hænger man en tavle op i legeområderne kan man bruge tavlen til at skabe overblik over forslåede lege, så børnene inddrages i dette, det kan være en sjov måde at få dem til at komme med forslag til aktiviteter de gerne vil deltage i, men som måske ikke lige er mulige nu og her.

Lav eventuelt små billeder, med magneter bagpå, og inddel tavlen i dage, eller tidspunkter så man kan sætte aktiviteten på, der hvor den hører til. Der kan også være en aktivitetsbank, så alle de kort der ikke anvendes har en fast plads på tavlen.

Du kan også lave et overblik til forældrene omkring diverse tiltag, så de hele tiden kan se hvad der sker og hvornår de skal inddrages i forhold til eventuelle møder eller andet, så det er nemt at overskue, det behøver ikke være så kunstfærdigt og svært at lave.

Går vi ind på kontoret er der også masser af ting en tavle kan bruges til, når vi taler overblik, det kan være turnusordninger, ferieplanlægning, kompetenceudvikling, ansvarsområder, årsplaner/årshjul og meget andet der kan sættes på tavlen, så det hele tiden er tilgængeligt og nemt at gå til, så man ikke skal åbne et it-system for at finde det.

Synlighed er vigtig

Tavlen er et godt værktøj, når vi vil skabe synlighed, så sørg for at tavlen hænger “det rigtige sted” ellers får du ikke det optimale ud af den.

Start også gerne i det små og byg den op, så man vænner sig til brugen af den og spørg så brugerne om den giver værdi, eller om noget skal ændres, dog ikke dag 1 men efter et stykke tid så den hele tiden er i fokus.

Inden i går igang med tavlen, skal i finde ud af hvilken værdi den skal skabe, så i er bevidste om dette og kan melde det ud.

En tavle kan være adfærdsregulerende

Tavlen i sig selv ændrer jo ikke adfærden, men det er kommer på tavlen gør til tider, det gælder naturligvis om at gøre dette i en god ånd, og med det formål at man skal hjælpe hinanden til at få tingene gjort.

Har man et punkt på tavlen der hedder orden og ryddelighed på legepladsen, så kan det jo vurderes, om alt er som det skal være fredag eftermiddag, og markere det på tavlen med en grøn eller rød magnet. Ved godt det ikke gør den store forskel som sådan, men det kan give anledning til at der findes årsager til at legepladsen har lignet kaos de sidste fire fredage, for derefter at finde løsninger til opgavens udførsel.

Der kan også synliggøres ting omkring børnene, om de har husket/glemt et eller andet. Det behøver ikke være ved navns nævnelse, men blot et tal der indikerer hvor mange der er i grøn og hvor mange der er i rød. Altså 15 har husket flyverdragten eller regntøjet og 3 har ikke.

Hvad kan vi så bruge det til, jo min påstand er, at det adfærdsregulerer og at det er en påmindelse om at vi skal huske regntøjet, der kan jo også arbejdes med om man er gode nok til at gøre opmærksom på diverse ting, som typisk glemmes, så der arbejdes med bedre kommunikation til forældregruppen.

Blot et eksempel, som jeg godt ved går lidt “tæt på” men måske det er vejen frem 🙂

Gør tavlen til JERES tavle

Vigtigt er det, at tavlen er JERES og i tager ejereskab for brugen af den, hvilket godt kan være svært i starten, men med noget vedholdenhed og vilje vil det oftest lykkes at få en tavle (eller flere), som man slet ikke kan undvære.

Har du brug for inspiration i brugen af tavler, så kontakt mig gerne,  jeg har masser af erfaringer i dette – se mere på www.storgaardinnovation.dk 

En tavle kan indeholde forslag til aktiviteter for børnene

Udgivet i LEAN-Tavler | Tagget , | Skriv en kommentar

Standarder behøver ikke være kedelige.

Mange er sådan indrettet at når vi hører ordet “standard”, så tænker vi automatisk at det er kedeligt, besværligt og ikke noget for mig.

Men måske du lige skal tænke en ekstra gang, for standarder kan bruges i rigtig mange sammenhænge, også når vi taler om “standarder i børnehøjde”

Går vi ind på kontoret, og kigger på hvordan lokalet er indrettet, så er der sikkert masser af ting der har en fast plads, altså der er en standard for hvor forskellige ting skal være, nnåde når det er i brug, men også når det ikke er i brug.

Der er måske flere ting som godt kunne standardiseres eller blot vises, at sådan skal her se ud når vi går hjem hver dag, altså en standard, som er med til at vi forlader og kommer til et ensartet lokale, som giver overblik, noget som vi også har arbejdet med i metoden 5S som også er beskrevet her på siden.

Der kan også være andre standarder i de administrative processer, for eksempel er der sikkert en standard underskrift/signatur når du skriver en mail, dette er lavet for at de rigtige oplysninger altid kommer med, når du skriver en mail.

Derudover kan man arbejde med standarder for kommunikation med forældrene, så skrivelser osv. skrives på et standardiseret dokument, så man ved lige nøjagtig hvordan det ser ud og hvilke felter der er hvor, det gør det nemt at skrive i og nemmere at modtage, noget der sikkert eksisterer mange steder.

Man kan desuden standardisere indgående mails (hvis der er mange af dem) så de sorteres automatisk i diverse mapper, og man kan lave standarder for hvordan og hvornår diverse administrative opgaver udføres, gerne ved hjælp at små beskrivelser måske med billeder på.

Går vi ud af kontoret og kommer til indgangen, er der ofte standarder for hvordan, og hvor, tøjet skal hænge, skoene skal stå osv. – der er mærket op med forskellige farver og

børnehave garderobe

Garderoben er ofte standardiseret med farver og symboler.

symboler, som børnene kender og bruger aktivt helt uden at tænke over at dette er en standard.

Der er måske en tavle eller et ark, hvor man skriver sig ind og ud – dette er også standardiseret, og ens for alle, som nyder glæde af det enkle udtryk, så det er til at finde ud af.

Skal man på tur er der standarder for hvordan dette gøres, hvordan man sidder i bussen, går på fortovet osv. – dog ikke noget der tales så meget om, men noget der ligger dybt i os, at sådan gør vi bare.

Tager vi en tur ud på legepladsen, så har diverse legetøj (skovle, spande, biler osv.) måske deres faste pladser, altså en standard for at “her skal de stå/ligge” når vi er færdige med at lege med det – og her finder vi det nemt igen i morgen.

Gennemsigtige plastkasser LEAN

De gennemsigtige plastkasser er praktiske i mange sammenhænge

Materialer til leg indendørs ligger måske pænt på hylder, i orden, så det er til at finde det røde karton til jul, det gule til påske osv. – for vi skal ikke bruge for meget tid på at lede, det stjæler tid fra børnene. Nogen arbejder også i standardfarver i forhold til hvad ting skal  bruges til, noget hører måske til i “blå stue” og så er det mærket op med blå farve. Andre steder ser man, at alle kasser er gennemsigtige så man nemt kan se hvad der er i kassen, også en form for standard.

Har vi styr på tingene er det også langt nemmere at bestille nye varer, for vi kan hurtig se om der mangler noget, og skal ikke rode en masse igennem for at konstatere at der faktisk var fire pakker gult karton under en masse andre ting.

Standarder er altså ikke en hæmsko i hverdagen men faktisk en hjælp, så måske du skal lave en liste over steder der med fordel kan standardiseres 🙂

Når du har gjort det kan du vælge at gå struktureret til værks ved at notere alle disse på en tavle, eller hænge dit papir op, prioritere dem og tage dem en for en, for det tager tid.

Udgivet i Brugen af standarder, LEAN i børnehøjde | Tagget | Skriv en kommentar

Kan børn holde orden?

Os der har børn kender vist godt børneværelset, som er godt rodet til med alt fra Lego til Spiderman, små sten fra stranden, farver, perler, ja alt muligt og umuligt, og man aner bare ikke lige hvor man skal starte med en omgang oprydning.

Sådan kan det ogsså se ud, når man henter lille Viola i børnehaven, der er godt gang i legen, børnene hygger sig og har fået gang i rigtig meget, så der ligger faktisk rigtig meget rundt på gulvet.

Som forældre tænker du måske, puh… godt det ikke er mig der skal rydde op, eller også tænker du gid jeg kunne hjælpe med at rydde op, men jeg ved ikke lige hvordan….

Ved godt jeg skærer den lidt hårdt, for sådan er det måske ikke helt når børnene skal hentes i institutionen, men kan du rent faktisk give en hånd med, eller kan børnene, og hvad skal der til, for at det hele er nemmere at overskue.

Det er jo ikke raketvidenskab, og i LEAN-sprog kalder vi det 5S – som handler om at skabe orden og ryddelighed, med faste standarder for hvordan et givent område er indrettet.

Med til historien hører, at alt naturligvis også er mærket op med tekst eller billeder, så det er nemt at se, hvor hvad hører til.

Hvad får børnene så ud af at anvende 5S?

Jo det siger jo næsten sig selv, men det giver om ikke andet børnene mulighed for at hjælpe med oprydningen, da man nu skal rydde op i forkskellige standardiserede kasser med farvekoder, billeder og/eller tekst på, en lærende metode, som rigtig mange børn faktisk gerne vil være en del af.

Nu er det jo ikke kun i legeområderne man kan anvende 5S, det kan også være rigtig godt at have færdigpakkede tasker til udflugten, eller kasser, så man altid har strandkassen eller skovturskassen klar, alt efter årstiden, det gør at man hurtigt kan rykke ud, og ikke skal rende rundt og lede efter dette og hint for derved at trække tiden ud og få mindre skovtur ud af det.

Der er altså masser af fordele for børnene ved at arbejde med 5S, som du kan læse mere om i andre blogindlæg her på siden, find selv flere steder hvor denne metode kan være med til at give tid til børnene, og måske også spare nogle penge til materialer osv. da man i højere grad har styr på hvad man har, og ikke mindst hvor man har det.

God fornøjelse med din 5S proces 🙂

Rod på værelset_1

Udgivet i 5S - orden og ryddelighed, LEAN i børnehøjde | Tagget , | Skriv en kommentar

Værdikæder i børnehøjde

De kære børn er nok ligeglade, når børnehaven skal på tur, og de voksne ikke lige har helt styr på tingene, for hvordan er det nu lige…. – hvad med kommunikationen til forældrene fra institution eller forvaltning? kører det bare som smurt….

Når vi kigger på tingene med LEAN-briller på, så ser vi som regel værdikæder som har en eller anden sammenhæng og gerne skulle skabe noget værdi undervejs eller til sidst, det kan godt komme “drypvis” – så begrebet værdikæder skal altså være et kendt begreb.

Men hvilke værdikæder er det så der er mest værd at kigge på, det kan godt være rigtig svært, for der er så mange at vælge imellem:

  • Opstart af nye børn
  • Håndtering af sygemeldinger
  • Indkøb af materialer
  • Turen ud af huset
  • Bestyrelsesmøderne
  • Planlægning af vagter
  • Samarbejde med dagpleje/vuggestue/skole
  • Kommunikation med forældre
  • Frokost på bordet (madlavning måske)
  • Affaldshåndtering
  • Oprydning og renholdelse (inde og ude)

Ovenstående er blot nogle eksempler, der er enorme mængder af processer, som kan beskrives, analyseres og derved forbedres så der skabes mere tid til hovedopgaven og dermed børnene.

Dog kan man jo ikke arbejde med for mange analyser samtidig, så en god ide er det, at bruge en kortere periode på at notere arbejdsopgaver ned, så man får et overblik over opgaverne, så brug gerne en lap papir, post’its på en væg eller en tavle til at synliggøre alle de opgaver i støder på i hverdagen. Jeg ved godt det virker uoverskueligt, men det kan faktisk være med til at definere hvilke processer der “fylder mest” og dermed måske kan forbedres, så man ikke bruger så mange ressourcer på disse.

Når man laver en værdistrømsanalyse skal man i første omgang definere hvilke delopgaver opgaven indeholder, jeg plejer at sige at man skal lave en bruttoliste som rigtig gerne må være meget detaljeret, for jo mere detaljeret det bliver des større er chancen for at få øje på noget spild, som sidenhen kan fjernes eller måske blot ændres.

Jeg vil ikke beskrive hele metoden omkring værdistrømsanalyser her, den kan du få ved at skrive til mig, så sender jeg gerne en mail med et hæfte om emnet på pdf. (skriv til erna@storgaardinnovation.dk)

Hvordan kan børnene så mærke en positiv forskel ved at man kigger på værdikæderne?

Jo det afhænger naturligvis af hvilke processer der kigges ind i, men under alle omstændigheder vil jeg vove den påstand, at børnene næsten altid vil kunne mærke forskel, da man som personale vil få mere overskud, bedre overblik og forhåbentlig også mere tid, blot ved at gå i dybden med nogen af hovedprocesserne.

Det at se på værdikæderne og lave værdistrømsanalyser betyder også at man kommer til at se på spildtyperne i LEAN – dem kan du læse mere om i en række af indlæg her på siden, måske du finder noget inspiration til at gøre noget anderledes.

Husk altid ikke at sætte for meget igang, det kan faktisk give bagslag og være skyld i at man bliver mere forvirret og presset på jobbet.

Value stream mapping

Værdistrømsanalysen er fantastisk til at skabe overblik

 

Udgivet i Spildtyperne i LEAN, Værdistrømsanalysen | Tagget | Skriv en kommentar

Hvordan giver LEAN værdi for børnene?

Vi hører det ofte, at der ikke er tid til at “være der” for børnene i vore daginstitutioner, og at der er for stort et arbejdspres, som er med til at stresse og presse medarbejderne til det yderste, hvilket såvel børn som forældre og personalet jo ikke kan være tjent med.

Jeg har arbejdet med LEAN i en årrække, og kan se masser af muligheder for at benytte metoderne i rigtig mange sammenhænge, også i børnehøjde, hvilket denne blog jo tydeligt viser.

Til tider kan det dog være svært helt konkret at se hvordan børnene får noget ud af lean, for det tager jo også tid, og kan faktisk være med til at “stjæle” endnu mere tid fra dem, hvis man ikke passer på.

Derfor vil jeg i de kommende indlæg komme med nogle eksempler på hvordan man, som barn, kan mærke, se og opleve at lean faktisk gør en positiv forskel, for der er masser af fordele.

Jeg vil komme ind på følgende metoder som anvendes i forbindelse med lean:

  • Værdistrømsanalyser og definition af spild i og omkring processerne
  • 5S – orden og ryddelighed
  • Brugen af standarder blandt andet til udførsel af opgaver
  • Brugen af tavler til at skabe overblik, synlig og måske adfærdsregulering
  • Tavlemøder som korte dialogmøder
  • Problemløsningsværktøjer i forhold til udfordringer

Kan være der er mere når jeg først kommer igang, men  har du noget du gerne vil have belyst er du meget velkommen til at kontakte mig, så vil jeg prøve at komme med mit syn på det.

Noget af det sværeste ved LEAN er nok egentlig selve implementeringen og fastholdelsen, så det vil jeg også prøve at komme med et par fif til undervejs, ellers kan gode kræfter jo være helt spildt.

Skriv gerne til mig på erna@storgaardinnovation.dk hvis du har ideer til oplæg.

Børn kan have glæde af lean

 

Udgivet i LEAN i børnehøjde, Motivation i arbejdet med LEAN | Tagget , | Skriv en kommentar

Kan LEAN bruges til samarbejde om folkeskolereformen ?

Det er efterhånden alt for længe siden jeg har været inde og skrive på denne side, så nu skal der ske noget igen.

Har lige hørt i TV, at forældre i høj grad er utilfredse med folkeskolereformen, nok ikke selve reformen, men måden den håndteres på, ærgerligt, men også en proces, der tager tid, og som ikke bare klares ved en knips med fingrene.

Jeg har ikke børn i folkeskolen længere, men har 3 styk, der alle nu er voksne, og ude af det system, men min interesse ligger stadig og ulmer, da jeg bor i et område med en forholdsvis lille skole, hvor udfordringen nok også kan være, bare det at få dagligdagen til at hænge sammen, så skolen bliver en positiv oplevelse for såvel børn, som forældre og de ansatte på skolen.

Mit arbejde med LEAN er oftest i virksomheder, hvor der er produktion eller administrative processer, som jo ikke har så meget med den hverdag at gøre, som er i en folkeskole.

Alligevel, vil jeg dog mene, at mange dele fra LEAN-verden kan overføres og anvendes i folkeskolen, så man også her kigger på processer, definerer spild, bruger tavler, problemløsningsværktøjer, 5s (orden og ryddelighed) og mange af de andre metoder der ligger i LEAN-værktøjskassen.De 5 lean-principper

Ikke mindst er det vigtigt at se på LEAN-principperne, som starter med princippet om at vi skal definere hvad der skaber værdi for kunden ! – men hvem er kunden egentlig, når man er i en skole, det er eleven, vil mange sige, ja, men det er vel også forældrene, politikerne, lokalsamfundet, kollegerne der samarbejdes med osv. – det er, efter min overbevisning lidt forskellig fra proces til proces, men tænk over det, hvem bliver egentlig “gladere” af det du gør lige nu?

Det andet princip går ud på at man skal kende værdikæden, og fjerne spild i og omkring disse, så man i højere grad kun gør det “kunden betaler for” (bliver gladere af) – her kommer begrebet opgaveoverblik også ind i billedet, for hvilke processer er det lige der skal analyseres? – der er jo masser af opgaver, som “ingen aner” eksisterer, de bliver gennemført, fordi det har vi altid gjort, og ingen har fået stillet spørgsmålstegn herved.

Værdikæder er der jo masser af, så kan man lave analyser i samarbejde med interessenterne til de enkelte processer vil det være optimalt, vel vidende, at det nok ikke er muligt, de færreste inddrager nok forældre og elever i dette arbejde, og hvem har lavet analyser sammen  med politikkere og forvaltning? – men hvis vi vil fremad, bør vi tænke det ind, og gøre det, for gad vide hvad vi kunne få ud af det? (måske nogen har prøvet)

Opgaveoverblikket kan være med til at synliggøre, at der faktisk er langt flere opgaver end man også selv var bevidst omkring, og endnu flere end forældre og børn i deres vildeste fantasi kunne forestille sig. – Her er det også vigtigt at få fundet ud af om opgaven skal laves fremover, eller om den er spild, så den kan fjernes, og naturligvis hvem der har ansvar for opgaven – det kan efterfølgende synliggøres på manuelle tavler, så alle kan se hvem der har ansvar for hvad. Ja, det giver mening !

Når vi kigger på det tredje princip ser vi på flow tankegangen, og hvad er det lige der skal være flow i når vi taler drift af en skole? – det behøver jo ikke kun være i forhold til den konkrete undervisning, det kan også være forberedelse, og andet “kontorarbejde” hvor nogen ting måske ikke er så hensigtsmæssige, så man bruger unødvendig tid på at lede efter ting, eller mangler viden for at kunne gennemføre opgaven.

Fjerde princip handler om at skabe træk-styring, så man kun gør noget når kunden beder om det, ja, den er svær, for eleverne efterlyser jo ikke bestemt undervisning – jo nogen gør, mens andre helst ville være det foruden. Der er dog et træk i forhold til lovgivningen, som har fastlagt hvornår forskellige trin skal være opnået undervisningsmæssigt. Dog er det svært at tale om decideret træk, som man gør i industrien, hvor man arbejder med ordreproduktion eller produktion til lager.

Det sidste princip handler om løbende forbedringer også kaldet kaizen (på Japansk) – her er der masser af muligheder, også i skoleregi, der kan arbejdes med masser af forbedringstiltag, årsager til at noget er gået godt/skidt – vi skal huske også at analysere det der går godt, for hvordan får vi det til at virke, også på andre processer?

Når man arbejder med løbende forbedringer, er det en god ide at anvende manuelle tavler, så alle kan følge med i hvad der arbejdes med, og hvad status er for igangsatte handlinger, her kan man også mødes til korte status og informationsmøder, så alle har mulighed for at være med i forbedringsarbejdet, som er ufattelig vigtig.

Det er på ingen måde let at arbejde med LEAN, det kræver mod at gå igang, tid, og ikke mindst vedholdenhed, og flere vil nok sige, det kan vi simpelthen ikke overskue at skulle igang med, men jeg er sikker på at der vil kunne skabes en effekt, som vil være med til at skabe tid og ressourcer til fremtidens forbedringsarbejde, også i folkeskolen.

Og hvad har dette indlæg så konkret med folkeskolereformen at gøre? – ikke så meget tænker du nok, men det kan være med til at komme i den rigtige retning.

Brug for hjælp ? – jeg kigger gerne forbi til en uforpligtigende snak – det koster ikke noget.

Mail: Erna@storgaardinnovation.dk 

Tlf. 22259030

Hjemmeside: www.storgaardinnovation.dk – med masser af info om LEAN

Udgivet i LEAN-principper, LEAN-Tavler | Tagget , | Skriv en kommentar

Kan tavler bruges til andet end undervisning?

LEAN handler om synliggørelse, skabelse af overblik og fællesskab om at finde de smarte løsninger, med fokus på hvad der skaber værdi for kunden.

Man kan godt bruge tavler til andet end undervisning i folkeskolen.

Man kan godt bruge tavler til andet end undervisning i folkeskolen.

Er man på en arbejdsplads, hvor “kunden” er større børn, evt. i folkeskolen, ja så kan det være fint at tage en dialog med dem om, hvordan man skaber værdi for dem, under hensyntagen til de love der naturligvis skal overholdes.

Det at involvere eleverne og forventningsafstemme med dem – kan dernæst synliggøres på dertil indrettede tavler, så man hele tiden “holdes op” på det aftalte.

Hvis man vil, kan det derudover være en fin ide, at lave noget målstyring på det man har vedtaget, eventuelt ved hjælp af røde og grønne magneter til markering af overholdelse.

Det lyder måske lidt for let, men jeg tror på at det virker – har set det i andre sammenhænge, i danske virksomheder, og hvorfor ikke drage læring herfra, når det giver mening.

 

Udgivet i LEAN-Tavler | Tagget , , | Skriv en kommentar

Er mødekulturen for slap ?

Synes at have hørt det før, at mødekulturen er for slap – altså, når lærere og pædagoger i institutioner og skoler holder møder.

Hvad er definitionen på et godt møde egentlig ?

Hvad kan du gøre for at møderne bliver "mindre slappe"

Hvad kan du gøre for at møderne bliver “mindre slappe”

Er det når man har styrket samarbejdet i for eksempel et lærer-team, eller er det når der er kommet konkrete handlinger med nogle faste deadlines ud af mødet?

Det har vi udenforstående jo rigtig svært ved at dømme i – men debatten kører jo alligevel, og vi forestiller os alle hvordan sådan et møde egentlig foregår – uden selv at have deltaget.

Oplever man som deltager på et møde, at der ikke rigtig kommer noget ud af det, og at det bliver langtrukket, så har alle jo ret til at tage det emne op, for i fællesskab at skabe gode rammer for afholdelse af fremtidens møder.

Dette kan indeholde noget omkring:

  • Der er lavet en dagsorden, som er så grundig at alle ved hvad punkterne drejer sig om – eventuelle bilag er vedlagt (så man ikke pludselig skal til at læse bilag på mødet)
  • Der er noteret på dagsorden om det er et “beslutningspunkt” eller et informationspunkt (ved informationspunkter er der ofte ikke plads til den store debat – den er taget tidligere)
  • Der er sat fast tid af til hvert punkt – så alle kan se hvor meget tid der forventes brugt på punktet (øvelse gør mester)
  • Der er “regler” for hvordan mødet afholdes – talerækken overholdes, ingen gentager hvad der lige er sagt osv. (vigtigt at der skabes enighed om dette)
  • Det er kun relevante personer der indkaldes til mødet – er der punkter hvor en “gæst” bør være med – så er vedkommende kun med ved dette punkt

Der er masser af andre forslag til hvordan møder bliver “mindre slappe” – har du gode erfaringer – så del dem gerne med os andre.

Kan lange møder eventuelt erstattes af ultra korte møder – eventuelt ved en whiteboard tavle, som hele tiden er opdateret med diverse igangværende tiltag ?

Udgivet i LEAN-Tavler | Tagget , | Skriv en kommentar

Er der plads til forbedringer ?

I dagens Vejle Amts Folkeblad er der et indlæg om folkeskolen, som jeg lige vil dele med jer andre.

Er der plads til at gøre noget anderledes – kan LEAN-værktøjerne eventuelt hjælpe ?

Læs her – og kom gerne med en kommentar !

Folkeskolen kan da gøre det lidt bedre

Udgivet i LEAN i børnehøjde | Tagget , | Skriv en kommentar

Undgå kø ved håndvasken

Arbejder man i en børneinstitution vil der ofte opstå kø i diverse situationer – og måske også ved håndvasken når de små poder skal vaske hænder.

Men kan det på nogen måde undgås – ved at fokusere på at skabe flow ?

Se på spildtyperne i LEAN - så undgår i måske kø ved håndvasken

Se på spildtyperne i LEAN – så undgår i måske kø ved håndvasken

Flow er omdrejningspunkt i det tredje LEAN-princip der hedder:

Skab flow omkring de værdiskabende aktiviteter

Så inden vi kan skabe flow skal vi lige have set på om der er noget spild i processen der forhindrer flowet – dette spild får man nemmest øje på ved at overvåge processen og fokusere på spildtyperne i LEAN – jeg repeterer dem lige her – og prøver samtidig lige at relatere til det at vaske hænder:

  • Overproduktion – er der nogen der kommer i køen 2 gange, fordi man ikke har styr på hvem der har været der – er der nogen der står der for længe ?
  • Ventetid – er der nogen der venter på at komme til vasken, få sæbe, papir til at tørre med eller på at komme væk fra området ?
  • Unødvendig transport – er “materialerne lige ved hånden” så man ikke skal transportere sæbe – papir mv. frem og tilbage i rummet
  • Uhensigtsmæssig fremstilling – er alle helt klar over hvordan de skal vaske deres hænder – skal nogen have hjælp – gør nogen det “for godt” eller “for dårligt”
  • Lagre – måske lidt svær at relatere over – men er der for meget sæbe – som måske går tabt fordi der er rigtig meget i beholderne – så børnene tager for meget – er der papir der går tabt ?
  • Unødvendig bevægelse – kan man gå lige til vasken og “nå alt” fra et punkt – eller skal man bevæge sig meget for at klare opgaven – det kan jo godt give noget griseri på gulvet, hvis man går med våde hænder osv.
  • Kassation – er der nogen der ikke gør det godt nok – så hele processen – eller dele deraf, skal gøres om
  • Manglende sikkerhed – er der risiko for at man glider på gulvet og kommer til skade under processen
  • Tab af viden – ved alle hvordan den bedste måde at vaske hænder på er – kan alle udføre opgaven eller er der brug for sidemandsoplæring

Brug dette som inspiration – måske der er andre processer der med fordel kan “kigges igennem” med LEAN-briller på – jeg hjælper gerne – kontakt mig på erna@storgaardinnovation.dk 

Udgivet i LEAN-principper, Spildtyperne i LEAN | Tagget , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar